DTH kåring 2025
I august 2025 tog vi til Revsø og omegns rideklub for at fremvise Sevruga, samt se hans første danske 3-års årgang - og han/de skuffede bestemt ikke.
Igen i år valgte vi allerede at køre afsted fredag eftermiddag, hvor Sevruga kørte i selskab med hans 3-års datter Tessa.Turen gik med bravour og ved ankomsten fredag eftermiddag blev begge heste hurtigt installeret i boksene, så de senere kunne komme ud og få strukket benene ovenpå den 3-timers køretur.Vi var samtidig så heldige at ankomme i forbindelse med Alice, en 5 års hoppe var ude og blive kørt for vogn, da hun havde været i tilkørsel 1 måned ved familien Dau.
Lørdagen startede roligt ud med luftning af Sevruga og Tessa, samt en masse hygge blandt DTH-medlemmerne. Inden selve kåringsdagen startede, først med måling af kåringsdyrene efterfulgt af kåring af ungdyr og ikke mindst Sevrugas første danske 3 års årgang, en masse flotte afkom og afkoms afkom efter Sevruga, hvilket var en fornøjelse at se – et sandt højdepunkt for os at se så mange smukke afkom!


Afkomshøjdepunkter fra kåringen 2025:
- Bedste danskavlede 3-års – Tessa (efter Tanja & Sevruga) – med 7,73 point
- Kåringsvinder ved efterkåring – Cassie af Fredensberg (efter Canalope & Seewind, ff Sevruga) med 7,73 point
- Hele tre 3-års hopper efter Sevruga samt én 3-års med Sevruga som farfar
- Milla af Fredensberg (efter Minea & Sevruga)
- Mina af Lillemark (efter Miss Dixie & Sevruga)
- Butterblume (efter Blendi & Sonnwendstein, ff Sevruga)
- Liz. Sevruga kunne i år findes i stamtavlen hos hele 11 af de 33 haflingere, herunder 6 døtre/sønner og 5 hjemmebesigtigede føl.
- Sergent af Fredensberg (efter Brayony & Sevruga) – 3-års hingst, ikke kåret, men med flotte delkarakterer, inkl. 8 for hoved og midtstykke samt ros for type, fundament og gangarter Hele to nye hingste blev i år kåret, hvilket aldrig er set før – så stort tillykke til både avlere og ejere.
Sevrugas 3 års afkom kåringsårgang beskrives med god type med kønt og udtryksfuldt hoved, god bagpart og godt midterstykke. For- og baglemmer gode, og bevægelserne får gennemgående ros i næsten alle beskrivelser – taktfast med god skridt og trav.
Derudover fik vi æren af at gense et par hopper fra bedækningssæsonen, som er ifolet med Sevruga – nøjjjj hvor vi allerede ser frem til flere spændende føl i 2025! Lørdagen bød også på dressurfremvisning af Sevruga, der igen glædeligt viste et lille dressurprogram.
Dagen blev afsluttet med en æresrunde, da både Tessa og Cassie af Fredensberg blev hyldet som:
- Bedste danskavlede 3-års 2025 – Tessa (efter Tanja & Sevruga)
- Kåringsvinder 2025 – Cassie af Fredensberg (efter Canalope & Seewind, ff Sevruga) & Tessa (efter Tanja & Sevruga)




Søndagens program stod på følfremvisning, hvor Sevruga igen viste sit præg:
Sevruga føl årgang 2025 beskrives generelt som værende af god og let type med et kønt og ofte udtryksfuldt hoved. Gangkorrekthed nævnes gennemgående, og særligt skridten fremhæves i de fleste beskrivelser. Derudover fremhæves de for god hals, et godt midterstykke samt korrekt byggede for- og baglemmer.
Hoppeføl – årgang 2025
- Årets hoppeføl: Bounty (efter Baily De L'our & Maserati, fmf Sevruga)
- Bedste føl: Calia af Fredensberg (efter Cassie af Fredensberg & Astralis af Fredensberg, mff Sevruga)
- Tbilisi af Dongsgård (efter Tara & Sevruga)
Hingsteføl – årgang 2025
- Årets hingsteføl: Sisyphus af Ravnholt (efter Hadiya & Sevruga)
- Bedste hingsteføl: Weltstar (efter Jessica & Westwind, mf Sevruga)
Hjemmebesigtigede føl - årgang 2025
- Carma fra Havredal (efter Chrispy & Sevruga)
- hoppeføl Havanna af Lille Langkær (efter Hala & Seeglanz-Simba, ff Sevruga) – hoppeføl
- Titiana (efter Tanja & Sevruga) – hoppeføl
- Sitka af Hasbjerggaard (efter Tiarella & Sevruga) – hingsteføl
- Sir. Svendsen af Hjørnegaard (efter Käthi & Sevruga) – hingsteføl
Søndagens fremvisning af Sevruga blev denne gang lidt anderledes. Han blev mønstret for hånd, hvorefter jeg, Trine, fortalte om, hvordan det – både som hoppe og ikke mindst som hoppeejer – er at være på bedækningsophold hos Liz. Sevruga.
En fortælling, hvor vi stoppede lidt op efter 4,5 år som hingst og hingsteholder for at tage jer hoppeejere med på rejsen og spole tiden frem til de kommende bedækningssæsoner.
Søndagen bød ligeledes på hyldest af verdensudstillings nationsvinder og reservevinder.

Søndagen blev afsluttet med egnethedstest af to hopper, hvor vi særligt afventede kørselsdelen af hoppen Alice, som i 2024 bestod ridedelen og nu blot manglede køredelen for at få tildelt det berømte L for bestået egnethedstest. Dette gjorde hun efter en kyndig tilkørsel og fremvisning af familien Dau.
Alice er ligeledes ifolet med Sevruga.
En kæmpe tak til Dansk Tyroler-Haflingeravl for et veludført arrangement, familien Dau og Revsø og omegns rideklub for skønne og velpassede faciliteter, til sponsorerne for flotte præmier og til Anja Mogensen Photography for endnu engang at fange de smukke øjeblikke .
Vi kan næsten ikke vente til kåringen i august 2026, som byder på 40 års jubilæum, som til vores store glæde kommer til at foregå på Sjælland. Vi glæder os gevaldigt til endnu en hyggelig weekend i haflingerenstegn samtidig med at vi får æren af at se og ikke mindst gense endnu flere Sevruga afkom, som forhåbentlig fylder godt i programmet.